Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der behøves Kendskab til 4—5000 Tegn, for at en Kineser kan skrive
og læse til Husbehov.
Ligesom Skriftsprogets Tegn er forskellige fra vore, er ogsaa
Skrivemaaden en ganske anden. I rigtig gamle Dage ridsede Kineserne
Tegnene ind i Bambusstrimler. Men ca. 200 ef. Kr. opfandt de Papir;
og saa „skrev" de paa det. Da det kinesiske Papir er meget tyndt og
porøst, egner det sig dog ikke til at skrive paa ved Hjælp af Pen og
Blæk eller Blyant; i Stedet benytter Kineserne sort Tusch og en fin
Pensel, der føres lodret over Papiret. De begynder at skrive øverst
til højre og derfra nedad, saaledes at deres Linier staar lodret, medens
vore er vandrette, og saaledes at de læses fra højre til venstre, medens
vore læses fra venstre til højre. Begyndelsen i en kinesisk Bog er i
Overensstemmelse her med dér, hvor vore Bøger ender.
En Skrivemaade som den kinesiske er vanskelig at lære; derfor
tager det et Barns hele Arbejdskraft at lære at læse og skrive. Alligevel
er Evnen til at læse og skrive lige saa almindelig udbredt i den
mandlige Befolkning i Kina som i de fleste europæiske Samfund.
Der var tidligere hverken Statsskoler eller Kommuneskoler. Al
Skolevirksomhed var rent privat. Rige Folk tog en Huslærer. Mindre
bemidlede sendte deres Børn til en af de talrige og billige Skoler. Der var
ingen Skoletvang; men boglig Kundskab er saa højt anset i Kina,
mere end noget andet Sted i Verden, at saa godt som alle Forældre
sørgede for, at deres Drengebørn i hvert Fald fik nogle Aars
Skoleundervisning.
Denne var imidlertid før Revolutionen i sit Væsen meget forskellig
fra den moderne vesteuropæiske og amerikanske. Vi lægger i stigende
Grad Vægt paa at lære Eleven at arbejde selv. Kineserne var derimod
Tilhængere af boglig Lærdom i egenligste Forstand. Det gjaldt efter
deres Mening om, at et Menneske kunde saa meget som muligt af de
gamle Forfatteres Skrifter.
Hovedformaalet med kinesisk Skolegang var at give Disciplen
Lærdom. Derved erhvervede han sig Ret til de højeste Embedsstillinger i
Riget. Allerede fra gammel Tid har Kineserne forstaaet at forene
demokratiske og aristokratiske Tendenser paa en samfundsgavnlig Maade.
I Kina kunde ethvert Barn opnaa den højeste Stilling i Samfundet
næst efter Kejseren. Alt Held i det offenlige Livs Tjeneste var
afhængig af Eksaminer, ved hvilke Lærdom var det afgørende. Dersom en
fattig Mands Søn udmærkede sig mest, var han ogsaa viss paa de højeste
Embedsstillinger og de deraf følgende uhyre Indtægter. Et
Fødsels-aristokrati har Kina ikke, med Undtagelse af Kung tse’s Efterkommere.
54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
