Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bliver Mønster for de yngres, og at Fortiden bliver Mønster for
Øjeblikket. Derfor lovpriser Kung tse de ældste Kejsere og skærer dem
til ganske efter sit Behov. De havde Hsiao; derfor var Folket
lykkeligt. Gør som de; og Folket vil stadig være lykkeligt. Han siger: „De
gamle Konger havde en fuldkommen Dyd og altomfattende Regler for
deres Opførsel, saa de var i Harmoni med alt under Himlen. Derved
kom Folket til at leve i Fred, og der var ingen Uvilje imellem de
herskende og de beherskede."
Kung tse var dog ikke en Mand, der alene saa paa Menneskelivets
ydre Former. De er ganske vist varetagne med den nænsomste Omhu ;
men det indre Menneske har ogsaa hans Opmærksomhed. Han siger
bl. a. et Sted: „Lige fra Kejseren til Masserne maa enhver anse
Opdragelsen af sin Personlighed som Roden til alt andet." Og et andet
Sted: „Jeg græmmer mig ikke, naar Mennesker ikke kender mig, men
derimod naar jeg ikke kender Menneskene." Frem for alt skulde dog
den Enkelte kende sig selv og endog i Enrum vaage over sin Vandel.
„Det overlegne Menneske maa være aarvaagent overfor sig selv, ogsaa
naar han er alene."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
