Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
principielle Grundsætninger for deres Omvæltninger. Saa stor var
Kung tse, at han efter halvtredje Tusind Aars Forløb paa afgørende
Punkter kan være Fremtidens Vejviser. Kung tse begrundede heller
ikke sin Moral, sin Livslære med Henvisninger til Guds eller Guders
Vilje. Han henviste vel billedligt til „Himlen", der i alt er regelmæssig,
ordnet; men han betragtede Moral som et rent menneskeligt
Anliggende og byggede udelukkende paa almenmenneskelige Betragtninger.
Saa vidt var man i Kina allerede for halvtredje Tusind Aar siden.
Kung tse var maaske ikke en bevidst Atheist, o: Gudsfornægter.
Han brød i hvert Fald ikke Staven over Menigmands religiøse Tro og
Højtidshandlinger. Han tog dem tvertimod i sin Tjeneste for derved at
styrke Staten. Personligt har Kung tse sandsynligvis været ligegyldig.
Men han har kløgtig indset, at de magtbesiddende, Kejseren,
Embedsmændene, stod sig ved, at de gamle Ceremonier blev overholdt. I Kina
er den verdslige Embedsstand tillige Udøveren af de religiøse Skikke;
i Europa har omvendt den gejstlige Embedsstand faaet overdraget en
Del rent verdslige Virksomheder.
I Kina blev der, i Overensstemmelse med Kung tse, ofret til
Himlen, „Shang ti", bl. a. af Kejseren og hans Ministre; men desuden
blev der ofret til mange andre „Guder" f. Eks. Krigsguden,
Regnguden o. m. fl. Men der lægges ingen Skjul paa, at det er af
socialt-poli-tiske Grunde. I en Kundgørelse, udstedt 1700, siger Kejseren:
„Religiøse Skikke i Kina er politiske". I Grunden er Kinesernes Religion
kun et System af Ceremonier; Dogmer om Guderne og Spekulationer
om deres Væsen interesserer dem ikke. I europæisk Forstand er de
ikke religiøse.
Men foruden „Guderne" hædres ogsaa de afdødes Aander; og denne
Aande-Dyrkelse er af den aller største Betydning i det kinesiske
Kulturliv. Ved Siden af „Hsiao" er Forfædre-Dyrkelsen Kinas Særkende.
Aandedyrkelse er dog ikke en særlig kinesisk Ejendommelighed.
Den kan følges langt tilbage i alle Kulturer og findes i udpræget
Skikkelse hos vore Dages Naturfolk. Det ejendommelige for Kineserne er,
at de har bevaret Troen paa de Afdødes Eksistens og store Magt,
trods deres iøvrigt højtudviklede Kultur.
Naturfolkene tror, at Sjælen er en Art Husbeboer i Mennesket af
Legemets Form men af et tyndt, luftagtigt Stof. Denne Aand kan
forlade Legemet i Søvne, gaa paa Jagt og alskens Æventyr, men om
Morgenen, ved Opvaagningen, er den heldigvis igen i sit legemlige
Hylster. Men ved Døden, naar Mennesket opgiver Aanden ved den sidste
Udaanding, forlader Sjælen Legemet; dog ikke absolut, ti naar Begra-
Kina 6
81
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
