- Project Runeberg -  Kina eller "Riget i Midten" /
85

(1923) [MARC] Author: Vilhelm Rasmussen - Tema: China
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Foruden Kung tse har en anden af Verdens største Aander: Buddha,
„Læreren", „den Oplyste", øvet en mægtig Indflydelse i Kina; men
inden Buddhas Lære naaede Kina, var den dog bleven stærkt ændret,
og i Kina blev den yderligere tilpasset til de stedlige Forestillinger.

Hvem Buddha var, véd man ikke. Sagnet har gjort ham til en
Kongesøn fra Kapaliwastu i Himalaya, ca. 170 km nordøst for Benares.
Fød-selsaaret angives forskelligt, lige fra 1027 til 551 f. Chr.

Lad det nu være, som det vil. Sagnet fortæller videre, at det straks
efter den lille Drengs Fødsel blev spaaet, at han enten skulde blive
en stor Konge som sin Far eller en Hellig, det sidste, dersom han efter
hinanden kom til at se en Olding, en Syg, et Lig og en Asket. Kongen,
som ønskede, at hans Søn skulde blive en stor Regent, vaagede
omhyggelig over, at Drengen ikke kom til at se disse fire sørgelige Ting,
som ikke fandtes i Slottet og dets pragtfulde Parker. Men engang, da
Drengen var vokset til, mødte han efterhaanden en Olding, en Syg,
et Ligfølge og en Asket. Vognstyreren forklarede ham hver Gang, hvad
det var, han saa; og Oplevelserne gjorde et saa dybt Indtryk paa
Buddha, at han besluttede at forlade al den kongelige Pragt for at
hengive sig til Spekulationer over Livets Elendighed. En Nat tog han
Afsked med sin unge Hustru og sin lille Søn, drog ud i Skoven til
Asketerne for at lære af dem. Deres Selvplagerier og vidt drevne Faste var
nær ved at drive Buddha i Døden, men da han kom til sig selv, havde
han naaet den Erkendelse, at det ikke er ved Faste og anden
Selvspægelse, Mennesket finder Fred; fra da af begyndte han sin Virken som
Reformator.

Sagnet kan naturligvis ikke tages for Historie. Derimod er de
buddhaistiske Læresætninger og hele Livsbetragtningen en historisk
Kendsgerning. Det er i Forhold hertil underordnet, om det med rette
tilskrives Buddha.

Hvad det kommer an paa, sagde Buddha, er at erkende, at Livet er

85

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:50:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kinamidt/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free