Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Buddhaismen er ogsaa en krassere Pessimisme end
Kristendommen. Denne har en Trøst for Livets Elendighed her paa Jorden i det
evige Livs Herlighed; Buddhaismen derimod anviser den
fuldstændige, endelige Udslukkelse af Selvet. Den siger Nej til Livet og
styrker ikke til Kampen for Eksistensen. Alt Liv er Lidelse.
I sin oprindelige Renhed blev Buddhas Lære dog ikke bevaret
ret længe i Indien. Buddha selv, der havde opnaaet Nirvana, kunde
ganske vist ikke dyrkes som en Gud; men saa dyrkede man Relikvier
af ham, hans Tænder, forbrændte Knogler eller Fodspor.
Efterhaanden flk Buddhaismen baade Guddomme, Gudsdyrkelse og en ny
Moral. Man tilbad Bodhisattvaer, o: Væsener i Himlen, der engang
skal blive Buddhaer her paa Jorden. Man fik et Paradis,
„Lyksalighedens Land", for almindelige troende Buddhaister, der ikke kunde
naa saa højt som til Nirvana. Til den oprindelige passive Moralitet,
der gik ud paa ikke at foretage sig noget ondt, blev der føjet en mere
aktiv Menneskekærlighed; det gælder navnlig den Form for
Buddhaisme, der vandrede østerpaa og naaede Kina.
Den kom dertil omkring Chr. Fødsel, men dér blev den aldrig
Hersker men var fra første Færd Tjener, om end megen fremragende
Kultur, Kunst, Litteratur, menneskelig Blidhed kom i dens Følge.
Efterhaanden blev den dog trængt mere og mere i Baggrunden af
Kon-fucius’ Lære, hvis Moral baade i Begrundelse og mange Leveregler
er saa afgjort i Modstrid med Buddhas. Konfucius lovpriser Magt og
Ære; Buddha forsager. Konfucius ordner Livet her paa Jorden;
Buddha fornægter det, kalder det idel Lidelse, et Blændværk. Konfucius
kræver Virksomhed; Buddha Uvirksomhed fraset den stille Tænkning
over Livets Elendighed og Frigørelsen fra Lidelsen. Derfor har
Buddhaismen aldrig kunnet hæve sig til en herskende Livsopfattelse i
Kina; men den er der, har sine Præster og Pagoder. Der læses
Dødsmesser, som jævner Vejen til Paradis og sikrer den afdøde
Kinesers Sjæl en højere Rang i det hinsidige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
