Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har i de store Træk holdt sig uforandret
et Par Tusind Aar.
Til et enevældigt Kejserdømme
passede Kung tse’s Moralsystem som Haand
til Handske; derfor gennemsyrer hans
praktiske Livslære alle Forhold lige fra
Familiens daglige Hændelser til Statens
højeste Anliggender.
I Familien er Husfaderen næsten
eneraadende. Han kan øve Hustugt baade
over sine Hustruer og Børn. Selv om han
slaar et Barn til døde, straffes han ikke.
Europæere har set Forældre kaste deres
Børn i Vandet fra Husbaaden, saa de
druknede, uden at Ncgen er skredet ind
derimod. En lige saa stor Myndighed har
Husherren over sin Kone. Hustruen er i
Kina sin Mands Tjenerinde og har først og fremmest den Pligt at
føde ham Børn, o: Drengebørn. I Billedsproget kaldes Manden
Himlen, medens Hustruen er den sorte Jord. Kung tse siger selv:
„Manden er Himlens Tilsvarende og behersker alt;
Kvinden skal lyde Mandens Anvisninger og
hjælpe ham med at fuldbyrde hans
Grundsætninger. Derfor maa hun ikke selv træffe
nogen Bestemmelse. I sin Ungdom maa hun
adlyde sin Fader og ældre Broder; som
Hustru sin Mand og efter hans Død sin ældste
Søn." I Kina har derfor Buddaisterne
klogelig funden ud af, at Kvinden efter sin Død
genfødes som Mand, naar hun har levet
dydigt, o: saadan som Mændene vil.
I Kina er derfor Kvindens Lod ikke
misundelsesværdig, særlig ikke Enkers. En
berømt Forfatter fra det 12te Aarh. skriver:
„Kvinden er født til at tjene Manden med sit
Legeme, saa at en Hustrus Liv ophører med
hendes Mands Død, og hun bør derfor søge
Døden. Af denne Grund kaldes en Enke:
„den endnu ikke døde", og hun maa aldrig
ønske at ægte en anden Mand." Det er da
Fig. 36. Kinesisk Damestøvle.
Ethnografisk Musæum.
Fig. 37. Damefod.
Bemærk Tæerne inde under
Vristen og Hælens unaturlige
Stilling. Lauterer.
103
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
