Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Op ad Bjergskrænterne formes Jordbunden som store Trappetrin. I
Løss-Egnene bliver der ved Naturens egne Virkninger store Terrasser.
Ser man saadanne Steder nede fra opefter, gør de nøgne Vægge et
trist og øde Indtryk, men ovenfra er det hele Landskab een umaadelig
smilende Flade fuld af grønne Planter eller gylden Sæd. Hist og her
ligger der dog en Høj, som af overtroiske Grunde antages at øve en
heldbringende Virkning. En Del Plads indtages ogsaa af Allé-Træer,
som Overtroen tilskriver en hemmelighedsfuld, gavnlig Indflydelse.
Men ellers er hver Plet Jord i det egenlige Bondeland indtaget til
Kultur, og den er gennemgaaende dyrket saa fuldkomment som Havejord
i Omegnen af europæiske Storstæder.
Det er dog ikke Avisredskabernes fortræffelige Egenskaber, der gør
Udslaget; ti de er meget gammeldags. Paa smaa Lodder og i
skraanende Landskab bearbejdes Jorden med Hakke, lige ihærdigt af Mænd
og Kvinder. Paa større Bedrifter i det flade Land anvendes en Træplov
med simpelt Plovjern. Den er saa let, at den kan bæres hjem paa
Nakken; og den kan kun skrælpløje lige i Overfladen. Men det er
nødvendigt. Mangfoldige Bønder har nemlig ingen Trækdyr, derfor maa de
spænde Konen for Ploven, og hun kan naturligvis ikke reolpløje.
Forud for Jordbearbejdelsen gødes Jorden; og for at skaffe Gødning,
skyer Kineserne ingen Ulejlighed. Selv Haaraffald fra Barberstuer
opsamles. Rundt om i Byerne er der til alles Afbenyttelse foran Husene
visse Indretninger, som vi mest skjuler. Da der er saa faa Husdyr,
maa Gødningen, baade den faste og den flydende, væsenlig skaffes fra
Mennesker og Køkkenets Affald.
Efter at Jorden er bragt i den rette Stand, sættes den under Vand,
for at Risplantningen kan foregaa. Risen, der er den allervigtigste
Kornsort i Kina og som dyrkes overalt, undtagen i de nordligste Egne,
bliver nemlig udplantet ligesom vi udplanter Kaal; men den skal
sættes i Mudder. Derfor gaar Kineserne i Plantningstiden i Dynd højt op
over Anklerne, medens de sætter Risplanterne. Saa er Agrene grønne
og Risen gror; og i Løbet af godt 3 Maaneder er den moden og kan
give 100—200 Fold. Men efter Høsten begynder en ny Udplantning
i Juli, som giver sin Afgrøde i November. Derefter kan der i de
sydlige Egne tages endnu en Afgrøde af en Art Olie-Plante eller Hvede,
Byg,-Bønner, Ærter o. m. a. Kulturplanter.
Disse Eftergrøde-Planter er umaadelig talrige, og det er et
Vidnesbyrd om kinesisk Dygtighed, at Radsaaningen fra gammel Tid
anvendes, medens den er nymodens i Europa.
Foruden Hovedplanten er der dog mange andre af stor Betydning.
111
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
