Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meget af, hvad der er fortalt i det foregaaende, er dog nu et
forladt Stadium; ti Kina har allerede for mange Aar siden begyndt
at tilegne sig Vestens Visdom, og siden Revolutionen 1912 og
Indførelsen af Republiken er Kina kommen ind i en Reformperiode som
Japans efter 1868.
Det er især de to rivaliserende Magter, England og Rusland, der
har anstrengt sig for at bane Europæerne og deres Produkter Vej til
Kina, men ogsaa andre europæiske Nationer har arbejdet ihærdigt; i
den nyeste Tid har desuden Nordamerikas forenede Fristater østerpaa
søgt at lempe moderne Synsmaader ind i „det store, rene Rige".
Englænderne, der havde lidt Handel i Kanton, sendte 1793 en
Gesandt til Kina, for at han om mulig skulde opnaa nogle Fordele for
den engelske Handel; men Kina var endnu for mægtigt, og han
rejste bort uden Resultat. I Begyndelsen af det 19de Aarh. blev
imidlertid Tilbagegangen i Kina aabenbar, og der blev paany gjort
Forsøg fra Englands Side 1816 og 1834, igen uden Held. Men saa
udbrød „Opiumskrigen" 1840 og forandrede fuldstændig Situationen.
Den dybere Aarsag til denne Krig var naturligvis alle de
økonomiske Interesser, der knyttede sig til Handelen med Kina, men
Anledningen var, at Kineserne modsatte sig Indførselen af Opium.
Allerede siden det 18de Aarh. havde Regeringen forgæves søgt at hindre
Opiumsrygningen. Nu skulde det være Alvor, og d. 13. Marts 1839
forlangte Guvernør Lin i Kanton at faa udleveret al Opium, som
fandtes i engelske Skibe eller Varelagre, og modtog 20 000 Kister Opium
til en Værdi af 4 Mill. Lst. Men alligevel kom det til nye Forviklinger,
og Krigen brød ud 1840. Selvfølgelig kunde Kina ikke værge sig,
ti dets Krigsvæsen var ganske forældet; og ved Fredsslutningen 1842
maatte Kina gaa ind paa at betale en Krigsskadeserstatning paa 21 Mill.
Dollars, afstaa Hongkong og aabne en Række Havne for den engelske
Handel bl. a. med Opium. Det var Kinas første Lektion i Sammen-
128
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>