Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Sostrene paa Kinnekullen.
Gustav. .
Desvirrre nei; thi naar jeg hende seer,
da er det, som min Hals blev snoret sammen,
og intet Ord jeg over Læben bringer;
dog veed hun det, derom jeg tvivler ei.
Johanna.
Og tror du da, hun har dig kjær, min Gustav?- —
Gustav.
Oprigtig talt, jeg har det længe haabet,
mig syntes, hendes Øine robed det,
men dette Haab er nu forsvundet fast.
Johanna.
Hvad frygter du? Du er den raskeste,
den smukkeste blandt alle Dalens Svende3
der gives ingen Pige her i Egnen,
der siger Nei, naar du begjerer hende.
Gustav.
Ja, Moder, det er godt; men der er Mange,
som eie meer end jeg.
Johanna.
Der er dog Ingen
i Bøigdeit, som forstaaer sit Arbeid bedre.
Gustav.
Jeg tænker nok, jeg hende kan forsørge,
og det gik ogsaa ganske godt, indtil ———
Johanna.
Nu da?
Gustav.
Jndtil den rige Konrad Person
et Hammervaerk i Egnen kjøbte- sig.
Johanna.
Har du da Frygt for ham?
Gustav.
Nei, ellers ei,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
