Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
synd og reiste sig som den, der havde fundet naade
hos Gud. Keiseren,» siger Ambrosius senere i sin
ligtale over ham, «gjorde, hvad privatfolk ofte
skammer sig ved, nemlig offentlig bod for sin synd.»
Som Ambrosius ved denne begivenhed holdt saa
sterkt paa kirkens værdighed, at han minder om en
katholsk prælat fra middelalderen, saa staar han
ogsaa nær den senere katholicisme i sin opfatning af
det fortjenstlige ved at leve i ugift stand. I sine
prædikener anpriste han jevnlig den ugifte stand;
hans taler ved indvielsen af de hellige jomfruer, der
havde bestemt sig til at forlade verden for at tjene
Gud, var saa lokkende og gribende, at mødrene i
Mailand forbod sine dotre at gaa i kirke ved
saadanne leiligheder.
Ambrosius var helt igjennem en praktisk mand.
Størst var han som kirkefyrste i kraft af sine
udprægede anlæg til at styre og sit ubøielige mod,
der ikke kjendte frygt. Stor var han ogsaa som
prædikant. Greben til sit inderste af kristendommens
sandhed og fyldt af kristendommens liv gjorde han
altid et vældigt indtryk paa sine tilhørere med sin
mægtige veltalenhed. Hans discipel Augustin
skriver herom følgende: «Idet jeg aabnede mit hjerte
for at hore, hvor godt han talte, blev jeg ogsaa
uformerket var, hvor sandt han talte.» Endelig var
ogsaa Ambrosius en betydelig digter og musikkjender.
Han er skaberen af den latinske kirkesang, og flere
af hans hymner lyder den dag i dag i alle
kristenhedens kirker, oversat i de forskjellige tungemaal.
Selv ordnede han musiken til sine sange, idet han
lod disse afsynge i rythmisk takt og derved skaf-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
