Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
sine tider som den fine diplomat, der endog gik
ud over grænserne af, hvad vi nu vilde anse for
at være forsvarligt.
Frugten af Gregor den stores livsgjerning er
pavedom 111 et i middelalderen
Retfærdigheden byder os at bemerke, at det visselig ikke
vat-personlig ærgjerrighed og magtbegjærlighed. der
ledede ham, men at han virkelig stod i den tro,
at Roms biskop som st. Peters efterfølger var kaldet
af Gud til at lede og styre den samlede kirke, og
at Guds rige paa jorden kun paa denne maade
kunde ove sin indflydelse i verden. Jeg behover
ikke for protestanter at udvikle det falske i denne
opfatning. Jeg behover ikke at minde om det store
ord af kirkens grundlægger: Mit rige er ikke af denne
verden. Jeg vil kun pege paa, at som det var den
tids eiendommelige forhold, der gjorde det muligt
for Gregor den store at grundlægge det romerske
pavedømme, saa blev dette ogsaa ved Guds styrelse
paa mange maader til gavn og velsignelse i hine
opløste og forvildede tider. Det var pavekirken,
der holdt folkene sammen i middelalderen, det var
pavekirken, der var bærer af al kultur og dannelse,
det var pavekirken, der var det eneste værn for den
undertrykte, det eneste bolverk imod de raa
fyrsters og de tugtlose verdslige herrers vilde færd.
Da pavekirken havde opfyldt denne mission, da
sendte Gud en Luther og andre reformatorer for at
føre den udartede kirke tilbage til dens apostoliske
udgangspunkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
