Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
vil lade det komme derhen, at kirken tilslut ophorer
at være kirke.
Er da reformationen saaledes i sin gode ret,
saa er den tillige afslutning af en reaktion inden
kirken mod den ubibelske udvikling, der er ligesaa
gammel, som denne selv. Reformationstidens lærde
dvælede med flid ved fortidens «sandhedsvidner
i
senere tider har mere end en gang fremdraget for
betragtningen «reformatorerne for reformationen.»
I\Ian vil finde disse inden alle klasser af samfundet,
fra klostrene til pavestolen, fra uoplyste bønder til
de lærde ved universiteterne. Nogles ord blev som
raabende roster i ørkenen, andres optræden slog an
i videre kredse, nogle indlagde sig ære og
berømmelse ved sin opposition, andre blev martyrer for
sin overbevisning. Med sin kritik, med sin protest,
med sit skriftprincip er reformationen i det 16de
aarhundrede den lykkelige realisation af et arbeide,
der i et aartusinde havde optaget flere af kirkens
mænds bedste kræfter. Naar den protestantiske
kirkes afvigelser fra den i en falsk, ubibelsk
udvikling stagnerede romerske kirke stemples som hæresi,
som kjætteri, saa er det en beskyldning, der igrunden
blot kan geraade den til ære og ros.
Vi tager dernæst under overveielse schismaet,
bruddet med storkirken. Der kunde i denne
henseende være saare meget at sige; vi indskrænker os
til at bemerke følgende.
I henseende til kirkens ydre forfatning og
organisation er der hverken af menighedens stifter
eller af hans apostle givet nogen direkte forskrift;
kirken har saaledes den fuldeste frihed til at indrette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
