Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
at betragte Luther i hans reformatoriske virksomheds
første tid, denne, hans storm- og trængselsperiode,
da han, denne ene mand, denne fattige munk,
kjæmper sin kamp med verdens 2 største magter, paven
og keiseren, denne hans oppositionstid, da han uden
barmhjertighed omhugger det gamle raadne træ,
og uden at skjælve paa haanden antænder
torpedolunten under den gamle ark. Denne Luthers
opposition er imidlertid, nærmere beseet, af en saa
eiendommelig natur, at den ikke vil kunne rettelig
forstaaes, uden man ser den i belysning af de
reformatoriske principer, der var resultatet af hans
religiøse udvikling. Denne tager vi altsaa først i
øiesyn.
Martin Luther var udgaaet fra et fromt
fædrene-hus, hans ungdom var henlevet under stor armod
og strengt arbeide, senere havde en barmhjertig
families understøttelse lettet ham byrden, og han
var bleven en livsfrisk juridisk student. Da er det,
at en religiøs krisis indtræder i hans indre liv, hele
hans naturs energi samler sig for at gribe det evige.
Det er frygten, angsten, som er det fremherskende,
og som driver ham ind i klosteret. Thi klosterlivet
er jo efter tidens betragtning det «religiøse liv» i
udmerket forstand, at omvende sig og at gaa i
kloster er fuldkommen ensbetydende begreber; for den,
der med alvor vilde «forarbeide sin saliggjørelse»,
kjendte tiden kun et ufeilbart middel: Askesen.
Saa har han da faaet et nyt maal at kjæmpe for,
og han optager arbeidet med det fuldeste alvor.
Fasten, vaagen, selvpinsler, læsning af bonner, stille
selvbetragtning, kort, hele det asketiske apparat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
