Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
gjerninger, saa vendte nu Luther tilbage til apostelen
Pauli klare lære oin retfærdiggjorelsen af troen.
Med denne paulinske opfatning kunde nu hverken
afladshandelen, bodsvæsenet, helgendyrkelsen,
klosterlivet eller det øvrige asketiske apparat bestaa.
Luthers tredje og store grundtanke var, at
kirkens væsen er de helliges samfund og altid
forefindes der, hvor Guds ord rettelig forkyndes og
sakramenterne rettelig forvaltes. Men er dette
kirkens væsen, da er ogsaa ethvert kirkeligt samfund
med rent ord og rene sakramenter en ret kirke, selv
om man ikke staar i nogen kirkelig forbindelse med
den romerske. At reformere denne fra dens
uevangeliske væsen, det havde vist sig umuligt, Rom havde
besvaret evangeliet med at slynge banstraalen over
dets forkynder. Det var saaledes klart, at siden
den gamle kirke ikke vilde lade sig reformere i
overensstemmelse med evangeliet, saa maatte kirken
bygges op fra nyt af.
Men heraf folger nu, at der efter oppositionen
maatte komme en virksomhed af en anden art. Den
nye kirke maatte opbygges; efterat alt, hvad der
var stridende mod evangeliet, var bortfjernet, maatte
selve de evangeliske principer positivt gjennemføres,
eller med andre ord, reformationen maatte kirkelig
organiseres efter evangeliet. Uden at betragte Luther
i denne opbyggende, organiserende, konservative
virksomhed er det kun den halve mands halve
gjerning, man har taget i øiesyn. Vi gaar over til i
næste stykke at gjöre denne side af reformationen
til gjenstand for vor betragtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
