Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
virksomhed. Det bor heller ikke forties, at Luther
fastholdt denne betragtningsmaade til det sidste.
Imidlertid skal det heller ikke lades ud af
betragtning, at Luther tillige har fremholdt den anden side
ved sagen, dette nemlig, at det kirkelige embede,
forvaltningen af ordet og sakramenterne, er en paa
Guds vilje hvilende guddommelig ordning, saa at
altsaa denne, og ikke det almindelige prestedømme,
til syvende og sidst er embedets virkelige grundvold.
Det er fornødent,» skriver Luther, «med hensyn
til kirkens embede og styrelse, at der fremfor alt
er et sikkert vidnesbyrd om, at man kan vide, at
Gud har befalet og ordnet dette embede. Og
fremdeles: Og ikke nok dermed, at saadant
embede og befaling maa kjendes at være Guds embede
og befaling, saa skal man ogsaa vicle og vise
folkene hen paa, at den kraft, som skal skabe og
virke saadant embede, ei staar i menneskets magt,
men er Guds verk og kraft; det er, at det
gjælder og sker, hvad embedet skal udrette og
hvortil det er givet, ei fordi jeg siger eller gjør det,
men i kraft af Guds befaling eller ordning.
Betragter man den hele Luther, saa maa man sige, at
hans kirkelige stilling er hverken den rent
lavkirkelige eller rent høikirkelige, men foreningen af begge
disse ensidige synspunkter; kirken er ham en levende
organisme, der ligesaalidt bestaar af menighed uden
embede som af embede uden menighed, men af
begge dele tilsammen.
Men man skulde rigtignok have ment, at siden
Luther saaledes, som ovenfor vist, begyndte med at
aflede al kirkelig ret af menigheden, saa vilde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
