Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
Og efter hvert som enkelte evangeliske menigheder
blev organiserede, saa skede dette altid paa den
maade, at myndighederne gik i spidsen for det
evangeliske folk.
Samme paa en gang kritiske og konservative
holdning, der kommer tilsyne paa kirkeforfatningens
omraade, træder os ogsaa imøde, naar vi gaar over
til at betragte Luthers ordning af den evangeliske
gudstjeneste af 1526. Ogsaa her staar man
ligeoverfor principet; Hvad der af det bestaaende er
mod Guds ord, det skal fjernes, alt øvrigt
fastholdes. Af alt, hvad Luther forefandt i den romerske
kirkes kultus, var «messens vederstyggelighed» og
fjernelsen af kalken i nadveren det, som mest
skrigende brod mod skriften, og som han derfor nærede
den dybeste uvilje imod. Derimod havde han ingen
principiel indvending at gjøre mod brugen af det
gamle latinske kirkesprog i gudstjenesten, naar denne
brug blev indskrænket inden sine rette grænser.
Jeg vil paa ingen maade lade det latinske sprog
komme ud af gudstjenesten,» skriver han; thi alt
er mig om ungdommen at gjøre. Men medens
gudstjenesten tidligere ganske havde været behersket
af latinen, >aa kom nu modersmaalet ogsaa til sin
ret «for deL enfoldige lægfolks skyld». Det ligger
udenfor vor plan at gaa nærmere ind paa denne
sag og i enkelthederne at paavise, hvad af det
gamle der blev staaende, og hvad nyt der kom
til i Luthers ordning af gudstjenesten; vi
indskrænker os til den bemerkning, at denne helstøbte
forening af det gamle og det nye er en af de mest
klassiske skabelser af Luthers organisationstalent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
