Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
blandt det norske folie, lige op til de fjerneste
fjeldbygder, og de trykkes endnu stadig op igjen. I
vore dage har organist Lindemann udgivet en
flerhed af de folkemelodier, efter hvilke P. Dass’ sange
synges paa de forskjellige steder i vort land. Og
det er ganske underligt at lægge merke til den
lighed, som der er mellem melodierne paa den samme
sang fra de fra hinanden mest fjernede bygdelag.
I Ranen, paa Romerike, i Telemat ken, i Valder s
synger man hr. Petters sange i alt væsentligt paa samme
vis, til trods for, at melodierne aldrig tidligere har
været sat paa noder, men kun er forplantet ad levende vei.
Jeg gaar nu over til at omhandle hr. Petters
verdslige digtning. Denne falder i to hovedgrupper:
Leiligheds-viser og det store beskrivende digt:
Nordlands trompet. Af hans mange
lejlighedsdigtninger, der er af yderst forskjelligt værd,
indtager den skjelmske, paa en gang satiriske og dog
godmodige Dal evi se ubestridelig den fornemste
plads. Hr. Petter maa have været i et ypperligt
humor, da han efter et svensk forbillede digtede
denne vise; han kan aabenbarlig ikke havt stort
bryderi med at faa den frem, sligt sprudler
digtervældet. Hvor former sproget sig ikke, hvor klinger
ikke rimene:
«Fjeldbyggen agter paa tiden.
Vinter, naar dagen er liden
tar han oks paa nakken ^
i bakken,
gaa i dyben sne
op til lænderne,
finder sig et træ
kroget til at se;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
