Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke ringe dygtighed., navnlig synes det os
interessant, hvorledes den norske frihedsfølelse, for hvilken
Brun ubevidst havde været tolk, bliver sig bevidst
om, hvad diskussionen i denne sag egentlig vil sige:
Mar professoren vundet, saa har mine landsmænd
tabt, saa er deres begreb om frihed og eiendom
kun et phantom, en spøgelse-historie, et gammelt
sagn». —
I sin levnetsbeskrivelse udtaler Smith sin
forundring over, at man paa høieste sted ikke lagde
merke til denne i Norge førte strid; dette var dog
ikke tilfældet. Baade Bruns optræden og døre-brevet
kjendte man meget godt inden kancelliet; paa
opfordring havde endog biskop Hagerup sendt
kancelli-raad Luxdorph afskrift af smedeskriftet. Kritiken
over Bruns tale i 1775 og 1776 gjorde ogsaa striden
bekjendt. Brun var kommen i en virkelig farlig
stilling og vilde vistnok være bleven afsat fra sit
embede, hvis han ikke i denne tid havde fundet
støtte i sin biskop, den ædle og i sandhed
høiærvær-dige Eiler Hagerup, hvem det faldt saa meget lettere
at støtte Brun, som han stod i venskabsforhold til
Luxdorph og andre formaaende mænd og
overhovedet stod høit anskreven paa allerhøjeste sted.
LTnder 16de juli 1776 henvendte han sig til Luxdorph
for at tale Bruns sag: «At den kjære hr. Brun ikke
har været forsigtig nok med visse udtrykke i hans
tale, tør jeg ikke negte, allermindst for deres
excellence, for hvis indsigt det desuden ikke kunde skjules.
Dette alene tør jeg underdanigst forsikre, at det er
skeet uden al ond hensigt og forsæt, ja uden
selv-at vide, at han derved begik nogen forseelse. Sko-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
