Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32<5__
ledes Thor med tungum hamri» spaltede
klipperne, paa samme tid som man nordenfjelds havde
ordsproget: «Jeg tror, gamle Thor er laus.»
Noget af det merkeligste i denne henseende er en
vise, som nuværende professor Mo Ikte Moe for
nogle aar siden fandt i afskrift oppe i V a Iders,
en vise, der er nedtegnet formodentlig i 17de aarh.,
og som paa en i sandhed slaaende maade svarer til
digtet «Hamarsheimt i den ældre edda. Det
heder saaledes i denne vises første vers:
Torekail kom av skogen heim,
trøytte han var og mode.
Tjovenn ha stolet burt hamaren hans,
han viste ikkje, kven elet gjöre:
Torekail tøymer no folen med sine taumar.
Det er imidlertid kun sjelden, at de norrøne
gudeskikkelser gaar igjen i uforfalsket hedensk
dragt. I almindelighed er de ved kristendommens
indflydelse blevne kristianiserede og optræder
saaledes indtil denne dag ligesom skjulte i kristelig
forklædning. Thor med sit røde skjeg gaar igjen i
hellig Olafs skikkelse, kjæmpende med jotner og
andre onde magter. Odin er ligesaavel i vore
sagn som i vore heks efor mul are r dækket af
Vorherres navn. Naar eventyret fortæller om,
hvorledes Kristus vandrede om paa jorden og havde
skrubberne til bikkjer, da ser enhver, at her
egentlig er tale om Odin med sine ulve. Og
naar Kristus i vore hekse formularer helbreder
sankt Peders foles forvredne ben, idet han siger:
Hud til hud, ben til ben, saa er dette, med foran-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
