Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32<5
keise, der lader sig forfølge til nutiden. Der gives
sikkerlig endnu gamle koner oppe i fjeldbygderne,
der ikke koger sin melkegrød uden at samle clen
förste snerke, der danner sig i gryden, og slaa den
i varmen som et offer til laagje,» til ildens lue.
Ogsaa salt og mel har man pleiet at kaste i ilden
som offer. Ganske interessant er det, at der inden
vort folk er bleven skabt en særegen kvindelig
helgen som repræsentant for den
guddommelige ild. I den gamle kalender var der nemlig
en dag, som man kaldte E 1 d bjørg s dagen, i3de
dag jul, da man slukkede eller bjergede» ilden,
efter at julegjesterne vare farne af gaarde. Dette
navn, hvis betydning man ikke længere forstod,
gav anledning til, at man skabte den kvindelige
helgen st. Eldbjorg, hvem man dyrkede med
knitrende baal paa peisen, medens man lod olbollen
gaa rundt, og enhver af de tilstedeværende drak
til st. Eldbjorgs minde med bøn om, at hun
maatte bevare huset fra ildebrand, hvorpaa man
heldte lidt øl i baalet som offer til denne ildens
kvindelige helgen. Denne skik holdt sig til
slutningen af forrige aarhundrede.
I den hedenske tid var solen vistnok den
ildens, varmens og lysets repræsentant, der som
saadan var gjenstand for almindelig dyrkelse,
uagtet skaldekvadene og sagaerne — saavidt mig
bekjendt — intet nævner herom, uden forsaavidt
som solen i et af edda-digterne betegnes som «en
guddom.» At man virkelig har dyrket solen,
beviser den omstændighed, at offer er bleven bragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
