Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
68
saa ganske faa „Kirker“, der hver for sig gør
Paastand paa at være den eneste rette.
Det er just dette, der har været Skyld i, at
man har fjernet sig fra Forstaaelsen af Kristi
oprindelige Lære.
En Lære, der betegnes som kættersk, er en ofte
kun delvis, men oftere fuldstændig Bestridelse af
en Gang fastslaaede Trossætninger. Hvad man
kalder „Kættere“, kan saaledes ogsaa defineres som
et Mindretal, der tager Afstand fra et Flertals
Anskuelser og Paastande.
Der findes et kun lidet bekendt, men
overordentligt fremragende Arbejde (ünpartheiische
Kir-chen- und Ketzer-Historie 1729) af Gottfried Arnold,
der behandler dette Emne klart og tydeligt og
paaviser, at det er uretfærdigt og meningsløst
at stille sig over for „Kætterne“, saaledes som
man i Almindelighed har gjort. Bogen er et Forsøg
paa en Beskrivelse af Kristendommens Historie
under Form af Kætteriets Historie.
Forfatteren begynder med at fremsætte en hel
Række Spørgsmaal:
I) Om „Kættermagerne“.
II) Om de forkætrede Personer.
III) Om selve Kætteriet.
IV) Hvorledes man har fremkaldt Kætteriet.
V) Hensigten med og Virkningerne af, at der
er bleven udtalt Forkætrelse.
Under ethvert af disse Punkter opstiller han
en stor Mængde Spørgsmaal, hvoraf der dog kun
skal anføres nogle enkelte.
Saaledes hedder det i Punkt I, 7:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
