- Project Runeberg -  Kristi Lære og Kirkens Lære /
114

(1894) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: André Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114

— „Mennesket elsker sig selv, sin Familie, sit
Fædreland — hvorfor skulde det ikke ogsaa kunne
bringes til at elske hele Menneskeheden? Det vilde
jo være det bedste, man kunde tænke sig, og
Kristendommen udtaler sig jo selv i samme Retning."

Saaledes mener de, der prædiker Læren om
det positivistiske, kommunistiske og socialistiske
Broderskab.

Det vilde være udmærket smukt, men uheldigvis
er det ganske umuligt, fordi den Kærlighed, der er
bygget paa den dyriske saa vel som paa den
hedenske Livsanskuelse, ikke kan strække sig ud
over visse Grænser.

Disse Broderskabsprædikanter kalder nu
Kristendommen til Hjælp; de vil have, at den skal tage
det Værk op, som de to tidligere Livsanskuelser
ikke har været i Stand til at gennemføre, men de
forstaar ikke, at Kærlighed til Menneskeheden er
umulig, naar den ikke parres med Kærlighed til
Gud.

Den er umulig, fordi der ikke er nogen virkelig
Anledning til den, medens den kristne Kærlighed
udspringer af den kristelige Livsanskuelse, i Følge
hvilken Livets Maal er at elske og tjene Gud.

I Følge den kristelige Verdensanskuelse er
Kærlighed Menneskets inderste Væsen. Den Kristne
elsker ikke, fordi det er fordelagtigt for ham at
elske dette og hint, men fordi han ikke kan lade
være med at elske. Hans Lykke bestaar ikke i at
elske denne eller hin men i at elske alle Tings
Oprindelse — Gud. Han føler og erkender Gud i
sit Hjerte, og derfor vil han elske alt og alle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Apr 24 15:38:52 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kirkens/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free