Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Vi lader os endnu bestandig, baade i økonomiske
og statsretslige Forhold, paavirke af Anskuelser,
der kunde passe for Menneskene for Tusinder af
Aar siden, men som nu strider imod vort
bedre Vidende, lige som de strider mod vore Dages
Livsforhold.
I Oldtiden fandt man det gamle naturligt, at
Menneskene var delte i to Klasser, Herrer og Slaver,
og man levede i den Tro, at Forsynet selv havde
ordnet det saaledes, og at det ikke kunde være
anderledes.
Men kunde en saadan Ordning tænkes mulig
i vore Dage?
I Oldtiden kunde Herren anse sig berettiget
til at nyde Livets Goder paa Bekostning af
Medskabninger, der var bestemte til at trælle for ham
fra Slægt til Slægt, idet man nemlig troede, at
Menneskene var af forskellig Afstamning: Jafets og
Kams Efterkommere. Verdens største Tænkere,
Menneskeslægtens Lærere, saaledes som Plato og
Aristoteles, godkendte jo Slaveriet, og det er næppe
tre Aarhundredes siden, at man endnu ikke kunde
tænke sig en mulig kommende ny Samfundsorden
uden Slaver!
I Oldtiden, ja endog i Middelalderen troede
man fuldt og fast, at alle Folkeslag ikke var lige;
Perserne ansaa sig for de ypperste, og det samme
gjorde Grækerne, Romerne, Franskmændene —
saa-dant tror vi jo ikke i vore Dage. Og de, der i
vore Dage træder i Skranken for Aristokratiet og
Patriotismen, tror ikke og kan umuligt tro paa
deres Sags Godhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
