Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
Men hvordan er nu disse Love, der er
bestemmende for Menneskets hele Liv?
Har vi Tillid til disse Love og deres
Fortræffelighed?
Nej, langt fra!
Som oftest mangler der fuldstændig Tillid til
disse Love; man anser dem for uretfærdige og
foragter dem — men ikke desto mindre bøjer man
sig for dem.
Det var let nok for Folk i Oldtiden at adlyde
Lovene. De troede nemlig fuldt og fast, at disse
Love (der for en stor Del var af religiøst Indhold),
var de eneste, der kunde tænkes, og at man derfor
nødvendigvis maatte underkaste sig dem.
Men nu vi?
Vi véd meget godt, og vi kan ikke være uvidende
om, at vort Lands Love er saa langt fra at være
de eneste, der kan tænkes mulige, at hvert Land
har sine egne Love, der alle er lige ufuldkomne,
at en hel Del af dem dækker over Løgn og Uret,
og vi ser, at Bladene ganske uforbeholdent
kritiserer dem.
Det var let for Jøderne at underkaste sig Loven,
da de var fuldt overbevidste om, at Guds Finger
havde skrevet den; det var let for Romerne, da de
mente, at det var Nymfen Egeria, der havde dikteret
den; det var let, den Gang man endnu troede, at
Herskeren, der gav Loven, var Herrens Salvede. Det
kunde endnu gaa, saa længe man havde den
Forestilling, at den lovgivende Forsamling baade havde
Vilje og Evne til at udarbejde de bedste Love.
Men nu véd vi alle, hvorledes Lovene bliver
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
