Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
har vist sig i Evropa: den angriber Fyrsterne og
gør det nødvendigt for dem at holde en aldeles
urimelig Mængde Krigsfolk. Sygdommen er
smitsom, og den fører med sig, at saa snart et Land
har forøget sin Hærstyrke, giver alle de andre
Lande sig øjeblikkeligt til at gøre ligesaa. Alt,
hvad man faar ud af det, er derfor kun almindelig
Ødelæggelse.
Enhver Stat underholder en saa stor Hærstyrke,
som det paa nogen Maade er muligt, og denne
Tilstand, hvor alle staar under Vaaben mod alle,
kaldes Fred. Og Evropa er som Følge af disse
Forhold fuldstændig ødelagt; kunde man tænke sig
Privatmænd i samme Forfatning som Regeringerne
i denne Verdensdel, vilde det være umuligt, selv
for de rigeste af dem, at holde Livet oppe. Vi er
forarmede, skønt al Verdens Skatte og
Handelsomsætninger gaar gennem vore Hænder." “
„Dette er skrevet for omtrent halvandet
Aar-hundrede siden. Billedet passer med en ganske
ubetydelig Ændring paa de nuværende Forhold. Paa
Montesquieus Tid paastod man, at Grunden til den
store Forøgelse af Stridskræfterne maatte søges i
Fyrsternes uindskrænkede Magt, idet Fyrsterne nemlig
førte Krig i Haabet om, at det skulde lykkes dem
at forøge deres Privatejendom og bedække sig med
Hæder."
„Den Gang hed det: „Naar blot Folket kunde
vælge Repræsentanter, der havde Ret til at nægte
Regeringen Soldater og Penge, saa vilde det med
det samme være forbi med den krigeriske Politik."
Nu tindes der saa godt som i alle evropæiske Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
