Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
en Gang ikke er noget at gøre ved den Sag; Skæbnen
har bestemt det saaledes.
De, der udtaler sig i denne Retning, er for
Størstedelen fintfølende og højtbegavede Mænd,
der tydeligt nok indser, at Krig er noget dumt,
barbarisk og grusomt, men som alligevel og
ubegribeligt nok ikke kan se og ikke gør sig den
Ulejlighed at søge, om der dog ikke skulde findes en
Udvej, saa at Menneskeheden kunde slippe ud af denne
forfærdelige Tilstand; det ser næsten ud, som om
det er dem en særlig Tilfredsstillelse at rive op i
Saaret ved stadig at betone, hvor ulykkelig
Menneskeheden egentlig er.
Den berømte franske Forfatter Guy de
Mau-passant er en typisk Repræsentant for den Klasse
Mennesker, der her tales om. Han anstiller
efterfølgende Betragtninger, medens han fra sin
Lystyacht ser paa, hvorledes franske Soldater bliver
ind-ekserserede og øvede i Skydning:
„Der farer en Gysen igennem mig, blot jeg
tænker paa det Ord Krig; det er, som om man
talte til mig om Troldtøj eller Inkvisition, om
unaturlige, grusomme Uhyrer i længst forsvundne Dage.
„Naar man taler om Menneskeædere, smiler vi
overlegent, thi vi føler, at vi staar saa uendelig højt
over disse Vilde. Men hvor finder vi de Vilde? hvor
er de egentlige Vilde? Er det dem, der kæmper for
at spise deres Fanger, eller er det dem, der kæmper
og slaar ihjel, blot for at slaa ihjel?
„Se blot, hvor Soldaterne paa Kommando styrter
fremad og skyder; de er alle mærkede til Døden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
