Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
„Hvorfor bliver Regeringen ikke sat under
Anklage efter enhver Krigserklæring? Hvis Folket
blot forstod dette, hvis det blot satte sig til
Doms over enhver Regering, der vil føre
det ud til Myrderi; hvis det blot vilde
nægte at lade sig dræbe til ingen Nytte;
hvis det blot vilde vende de Mordvaaben,
det har modtaget, imod dem, der har
udleveret disse Vaaben, saa vilde Krig
samme Dag ophøre. Men den Dag vil
aldrig oprinde." — —
Forfatteren har Øjet aabent for alle Krigens
Rædsler. Han ser klart, at de er en Følge af, at
Regeringerne fører Folkene bag Lyset og tvinger
dem til at gaa ud for at myrde og lade sig myrde,
uden at de selv har nogen Fordel deraf. Han indser
ogsaa, at de Mænd, der danner Hæren, meget vel
kunde vende deres Vaaben mod Regeringen og
sætte den under Anklage. Imidlertid tror han, at
dette aldrig vil ske, og at det derfor aldrig vil
blive muligt at komme bort fra den nuværende
Tilstand.
Han indrømmer, at Krig er forfærdelig men
uundgaaelig, men han mener, at Regeringernes
Fordring om, at alle unge Mænd skal gøre
Soldatertjeneste, er lige saa uundgaaelig som Døden, og at
Krig aldrig vil ophøre, fordi Regeringerne altid maa
ønske Krig.
Saaledes skrev denne højtbegavede, alvorlige
Forfatter, som var i Besiddelse af denne Evne til
at trænge ind til selve Sagens inderste Kerne, der
er ejendommelig for den virkelige Digternatur. Han
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
