Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Skæbne. Den besejrede maa helt forsvinde, og det
nye Evropa, som rejser sig paa en Grund, der er
vædet med Blod efter en saa rædselsfuld Forbrydelse,
maa nødvendigvis blive endnu værre, endnu mer
uretfærdigt, endnu mere barbarisk og brutalt.
„Man føler sig derfor knuget af en forfærdelig
Haabløshed. Vi er komne ind i en Hulvej, der ikke
har nogen Udgang, og fra alle Sider blinker
Bøsseløbene imod os. Vi udfører vort Arbejde lige som
Besætningen paa et Skib, der er ved at synke. Vor
Glæde ved Livet kan sammenlignes med, hvad den
dødsdømte maa føle, naar man, et Kvarter førend
han skal henrettes, spørger ham, om der ikke er
et eller andet, han kunde have Lyst til at nyde.
Rædsel lammer vor Tanke, og den er ikke i Stand
til stort mer end at søge at fortolke Statsmænds
Udsagn, Fyrsters Ord og Diplomaters Ytringer,
saaledes som de mer eller mindre paalideligt gengives
af Bladene, for paa Grundlag heraf at anstille
Beregninger over, hvor vidt det er idag eller imorgen,
iaar eller først næste Aar, vi skal myrdes.
„Mon man i Historien kan finde nogen Periode,
hvor Livet var mindre sikkert og mere
rædselsfuldt?"
Her er det paapeget, at Styrken hviler i selve
deres Hænder, der arbejder paa deres egen
Ødelæggelse, at Magten er hos alle de enkelte Individer,
der danner Masserne; det er paapeget, at Staten
eller Regeringen er Kilden til alt ondt. Da
Modsætningen mellem Samvittigheden og Livsførelsen
nu har naaet de yderste Grænser og ikke kan blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
