Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Nabostaterne. Det ene er en Følge af det andet.
En Regerings Despotisme vokser altid i Forhold til
Hærens Styrke og til dens Fremgang udadtil, og
jo mer udpræget despotisk en Regering bliver, desto
stærkere bliver ogsaa dens Trang til at gaa
angrebsvis til Værks.
Da de evropæiske Stater uafladeligt har søgt
at overbyde hverandre med Hensyn til deres Hæres
Styrke, har de maattet ty til at indføre almindelig
Værnepligt, hvorved man til den billigste Pris kan
faa det størst mulige Antal Soldater. Det var
Tyskland, som gjorde Begyndelsen, og straks efter blev
alle de andre Stater nødte til at følge Eksemplet.
Dette har altsaa ført til, at alle vaabenføre Mænd
staar under Fanerne for at forsvare en
Samfundsorden, der kuer og knuger dem. Borgerne er
saaledes paa en Maade bleven gjorte til deres egne
Undertrykkere.
Almindelig Værnepligt kan betragtes som noget
logisk uundgaaeligt; men det er indlysende, at den
hedenske Livsanskuelse godtgør sin Umulighed, naar
den ikke har andet end raa Magt at støtte sig til.
Man bør nemlig vel erindre, at den hedenske
Livsanskuelse er fremgaaet af en Trang til at faa
gjort Ende paa de evindelige Stridigheder Mand og
Mand imellem, lige som ogsaa af en Erkendelse af,
at selve Livstanken bedre vilde komme til sin Ret
ved at overføres fra det enkelte Individ til Grupper
af Individer. Hvor der er indført almindelig
Værnepligt, sker der nu imidlertid dette, at Individerne
netop tvinges til at underkaste sig de samme Farer
og til at føre den samme usikre Tilværelse som tid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
