Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
Menneskene og ikke frygte for dem, der kun kan
slaa Legemet ihjel, men frygte Ham, som kan
ødelægge baade Legeme og Sjæl.
Det er heller ikke tænkeligt, at Regeringen vil
kunne dræbe dem eller holde dem i livsvarigt
Fangenskab. Disse Mennesker har en Fortid, og de har
Venner; deres Tankemaade er vel kendt; de er
kendte af alle og enhver som gode, ædle og
fredelige Mennesker, og de kan ikke betragtes som
Forbrydere, der maa fjernes for Statens Sikkerheds
Skyld. At dræbe dem, der anses for gode
Mennesker, vilde kun skabe nye Forkæmpere og
retfærdiggøre deres Vægring. Og der behøvedes blot
Forklaring af Bevæggrundene til deres Vægring for at
gøre det indlysende for alle og enhver, at disse
Grunde ogsaa burde være bestemmende for alle
andre Mennesker, og at de for længe siden burde
have handlet paa samme Maade. Disse Tilfælde
bringer Regeringerne i en fortvivlet Stilling. De ser,
at Kristendommens Spaadom nu gaar i Opfyldelse
— at den løsner deres Baand, som er lænkede, og
giver dem fri, som er Trælle, og at dette
uund-gaaeligt maa gøre Ende paa al Undertrykkelse. De
indser dette, de véd, at deres Timer er talte, og
de kan intet udrette. Alt, hvad de kan gøre for
at frelse sig, er at forhale Timen for deres Fald.
Det gør de, men deres Stilling bliver derfor ikke
mindre fortvivlet.
De er stillede omtrent som Erobreren, naar han
prøver at redde en By, som dens egne Indbyggere
har stukket Ild paa. Saa snart han har slukket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
