Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
fast paa den og gør Brug af den til Fordel for sig
selv og sine Tilhængere.
De gode kan ikke gribe Magten eller være
Tilhængere af den; for at gøre dette maatte de elske
Magten. Og Kærlighed til Magt er uforenelig med
Godhed men godt forenelig med de modsatte
Egenskaber — Stolthed, List, Grusomhed.
Ingen Magt kan grundes eller opretholdes, uden
at Magthaverne hæver sig selv paa andres
Bekostning, uden Hykleri og Bedrag, uden Fængsler,
Fæstninger, Henrettelser og Mord.
^Hvis Regeringens Magt bliver omstyrtet, vil
de slette undertrykke de mindre onde/ siger
Forkæmperne for Statsmyndigheden. Ægypterne
undertvang Jøderne, Romerne Grækerne og Barbarerne
atter Romerne — var Erobrerne altid bedre end
de besejrede? Og ligeledes, naar Magten i en Stat
er gaaet over i Hænderne paa en anden: Er Magten
saa altid berøvet den siettere og givet den bedre?
Da Ludvig XVI var styrtet, og Robespierre kom
til Magten og senere Napoleon, var det saa en
bedre eller siettere Mand, som regerede? Og naar
var de bedste Mennesker ved Magten: Da
Versailles-Partiet eller Kommunen herskede? Da Karl I var
Regent, eller da Cromwell var det? Da Peter III
var Tsar, eller da han blev dræbt, og Katarina
blev Kejserinde i den ene Halvdel af Rusland, mens
Pugatchëv herskede i den anden Del? Hvem var
den slette, og hvem var den gode? Alle de
Mennesker, hvem det lykkes at komme til Magten,
paa-staar, at deres Myndighed er nødvendig for at
forhindre de onde i at undertrykke de gode; de mener,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
