Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
kendelse af Sandheden og bestandigt knyttes nøjere
til den; naar dernæst alle, i forskellig Grad efter
deres forskellige Alder, Opdragelse og Race, bliver
i Stand til at forstaa de nye Sandheder, gaar først
de Mennesker, som kommer i nærmest Samkvem
med dem, der naaede Sandhedens Erkendelse gennem
aandelig umiddelbar Opfattelse, langsomt én efter én,
men dernæst fler og fler over til den nye Sandhed.
Saaledes faar de, der er tilbage, og som mindre
er i Stand til at forstaa Sandheden, efterhaanden
større Tillid til den. Og det bliver lettere for dem
at tilegne sig den, og et bestandigt større Antal
antager den.
Paa denne Maade foregaar Bevægelsen hurtigere
og hurtigere og vokser bestandig ligesom en
Snebold, indtil der tilsidst skabes en offentlig Mening
i Overensstemmelse med den nye Sandhed, og
saaledes naar hele den store Mængde paa én Gang
frem til den nye Sandhed, og der dannes en ny
Samfundsorden overensstemmende hermed.
De Mennesker, der erkender en ny Sandhed,
naar den har naaet en vis Grad af Udvikling, gaar
altid over til den i store Skarer. De er ligesom
Ballasten, et Skib er ladet med, og som paa samme
Tid skal holde det oprejst og sætte det i Stand til
at sejle jævnt. Hvis Skibet ingen Ballast havde,
vilde det ikke ligge lavt nok i Vandet, og det vilde
rulle og hugge ved den mindste Forandring af Vind
og Vejr. Denne Ballast, som straks kan synes
overflødig og endog hindrende for Skibets
Fremgang, er i Virkeligheden uundgaaelig, naar det skal
sejle godt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>