Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357
Østriger eller hvilken som helst anden stor
Godsejer, har Jord nok til at underholde mer end
tusinde Familier, skønt han ikke selv dyrker den;
og naar en Købmand, der benytter sig af Bøndernes
Fattigdom og køber deres Korn til en Tredjedel
af Værdien og kan opbevare det i sine Lader
fuldstændig sikkert, medens Folk omkring ham er ved
at dø af Sult, kort Tid efter sælger det for den
tredobbelte Pris til de samme Jordbrugere, han har
købt det af — saa er det indlysende, at alt dette
ogsaa kan føres tilbage til samme Aarsag. Naar
en Mand ikke maa købe en Vare af en anden
Mand, der bor paa den anden Side af en vis
bestemt Linie, der kaldes Grænsen, uden at betale
en Afgift til nogle Mennesker, der slet ikke har
haft nogen Andel i samme Vare — og naar
Bønder tvinges til at sælge deres sidste Ko for at
betale Skatter, som Regeringen fordeler mellem
sine Embedsmænd eller øder bort for at holde
Soldater, der skal myrde disse samme Skatteydere
— saa maa det synes indlysende, at alt dette ikke
sker i Følge en eller anden abstrakt Lov men
netop er grundet paa den samme Vold, der blev
udøvet i Arjàll, som skulde udøves i Tula, og som
bestandigt under en eller anden Form udøves
overalt i Verden, hvor der findes en Regering, og hvor
der er rige og fattige.
Men fordi der nu ikke udøves Grusomheder
og Mord i ethvert Tilfælde, hvor der undertrykkes
rned Magt, overtaler de, der nyder særlige
Forrettigheder, sig selv og andre til at tro, at deres
Forrettigheder ikke er baserede paa Grusomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
