- Project Runeberg -  Kristi Lære og Kirkens Lære /
382

(1894) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: André Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

382

Uden at han ret véd, hvordan, faar han sine
Benklæder, sine hullede Sokker og sine Støvler paa,
ser efter sit Halstørklæde og sin Hue og tager sin
Pels under Armen. Saa føres han ind i den største
Sal, skilles fra de andre ved en Bænk, bag ved
hvilken de Værnepligtige stilles op, som allerede er
tagne til Militærtjeneste. En anden Bondesøn, som
nu er Soldat og bevæbnet med et Gevær med en
blank Bajonet, holder Vagt, rede til at jage
Bajonetten igennem ham, hvis han skulde prøve paa
at flygte.

Imidlertid staar alle Fædrene, Mødrene og
Hustruerne, der er trængte sammen af Politiet,
trykkede op til Dørene for at høre, hvem der er
taget, og hvem der er sluppet fri. En af de
kasserede kommer og siger, at Piotr er taget, og
paa én Gang høres et gennemtrængende Skrig fra
hans unge Hustru, thi for hende betyder det Ord
„taget* Skilsmisse i fire eller fem Aar, hun som en
Soldats Hustru maa tilbringe som Tjenestepige,
mangen Gang hjemfalden til Skændsel.

Men nu kommer en Mand kørende ned ad
Gaden, han er klædt i en ejendommelig Dragt og
bærer flagrende Haar; han stiger ud af sin Vogn
og gaar ind i Raadhuset. Politiet baner Vej for
ham gennem Menneskemængden. Det er den
„hellige Fader*, som kommer for at tage Rekrutterne
i Ed. Og denne „Fader*, der er overbevist om,
at han er særlig ivrig i Kristi Tjeneste, og som i
Regelen ikke selv lægger Mærke til det Bedrag,
han gør sig skyldig i, gaar nu ind i Salen, hvor
de udskrevne venter. Han kaster en Dragt af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Apr 24 15:38:52 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kirkens/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free