Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
til sine smaa. Og han føler intet
Samvittighedsnag over, hvad han har gjort!
Eller synes man ikke, det er ubegribeligt, at
en brav Fyr, der ellers ikke kunde falde paa at
gøre en Kat Fortræd, øjeblikkelig er rede til at
skyde sin bedste Ven ned, blot fordi man giver
ham et Gevær i Haanden og fortæller ham, at han
nu er en Soldat, der staar paa Post? Ingen vil
bebrejde ham det mindste, hvis han gør Brug af
sit Vaaben, men det vil tværtimod volde ham
Ulejlighed, hvis han ikke skyder eller bruger
Bajonetten.
Og der er Dommere og Edsvorne, som dømmer
Mennesker til Døden, og Soldater, som dræber
Mennesker i Tusindvis uden den ringeste Skrupel,
blot fordi man har fortalt dem, at de ikke er
almindelige Mennesker, men Edsvorne, Dommere,
Generaler og Soldater.
Menneskenes besynderlige og abnorme Stilling
i Statssamfundet karakteriseres ganske godt ved
den almindelige Floskel: „Som Menneske har jeg
Medlidenhed med ham, men som Dommer, General,
Guvernør, Tsar eller Soldat er det min Pligt at
dræbe eller mishandle ham.“ Som om der var
Forhold, som kunde fritage os for de Forpligtelser,
der er paalagte os alle som Mennesker.
Som f. Eks. i det foreliggende Tilfælde myrder
og mishandler man de nødlidende, og man erkender,
at i Striden mellem Bønderne og Godsejeren har
Bønderne Ret (alle Øvrighedspersonerne fortalte mig
det). Man véd, at Bønderne er fattige, elendige og
sultne, og Godsejeren er rig og ikke at beklage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
