Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
407
Skønt Samvittigheden slumrer, er den der dog,
og til Trods for Hypnotiseringen taler den allerede
og er ved at vaagne.
Alle disse Mennesker befinder sig i samme
Tilstand som det hypnotiserede Individ, der faar
Befaling til at gøre noget, som er aldeles i Modstrid
med, hvad han anser for godt og fornuftigt, som
f. Eks. at dræbe sin Moder eller sit Barn. Den
hypnotiserede føler sig tvungen til at udføre
Suggestionen — han tror, der er umuligt at modstaa —
men jo nærmere Tiden og Stedet er. jo mere
begynder den døvede Samvittighed at røre sig, stride
imod og prøve paa at vaagne. Ingen kan i
Forvejen sige, om han vil adlyde Suggestionen eller
ej, hvem der vil faa Overtaget, den fornuftige
Samvittighed eller den ufornuftige Suggestion. Det
afhænger alt sammen af deres gensidige Styrke.
Netop i denne Tilstand befandt de Mænd sig,
som var i Tulatoget, og enhver, som nutildags
udfører en Voldshandling, befinder sig i Regelen i
samme Tilstand.
Der var en Tid, hvor Mænd, som drog ud for
at myrde og plyndre „for at statuere et gavnligt
Eksempel", ikke vendte tilbage til deres Hjem, førend
de havde udført det Hverv, de havde paataget sig,
og naar de saa havde pisket deres Medmennesker
til Døde, kunde de smilende og glade, uden Spor
af Samvittighedsnag, kærtegne deres Børn og nyde
Hjemmets Lykke.
Den Tids Godsejere og Rigmænd, de, der havde
Fordel af saadanne Forbrydelser, tænkte slet ikke
over, at der var en nær Forbindelse mellem de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
