Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
411
inde i deres Hjerter har de en Fornemmelse af, at
det er en Skændighed, de er ved at gøre sig skyldige
i, og at de derved udsætter sig for at miste
adskillige Menneskers Agtelse, der hidtil har været
dem meget værd; de véd, at de vil føle sig
skamfulde, naar de, efter at have mishandlet og
dræbt de forsvarsløse, fremstiller sig for deres
Trolovede eller for den Kvinde, hvis Hjerte de søger
at vinde; dertil kommer, at de — ligesom
Guvernøren — slet ikke er saa ganske sikre paa, at
Soldaterne vil lystre, naar det kommer til Stykket.
Alle disse Mennesker saa’ jo nok saa tillidsfulde
ud, da de gik op og ned paa Stationens Perron;
men det var lutter Forstillelse: deres Hjerter var
forpinte og ængstelige og blev det endnu mere, jo
nærmere de kom Maalet for deres Ekspedition.
Og det er vel værd at fremhæve, at Soldaterne,
disse brave, unge Mennesker, der tilsyneladende var
gennemtrængte af Pligtfølelse overfor deres Officerer,
alle uden Undtagelse tænkte noget ganske lignende
som Guvernøren og hans Ledsagere.
Vor Tids Soldater har intet tilfælles med
svundne Tiders Krigsfolk, der opgav deres fredelige
Arbejde for at faa Lejlighed til at tage Del i Mord,
Plyndring og alle Slags Udsvævelser, saaledes som
de romerske Stridsmænd og Landsknægtene paa
Trediveaarskrigens Tid, ja ogsaa saaledes som
Soldater fra en langt senere Periode, der ofte tjente
fire og tyve Aar under Fanerne. Soldaterne har i
vore Dage som oftest ganske nylig forladt deres Hus
og Hjem og bevarer al den Godhed og Kærlighed,
som fandtes dér, i frisk Minde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>