Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
441
Erkendelse af disse Sandheder, at det, vi kalder
vor Frigørelse, lægges for Dagen.
Alt det vanskelige og tilsyneladende uløselige
i Spørgsmaalet om Menneskets Frigørelse er en
Følge af, at man har prøvet at løse Spørgsmaalet
ved at gaa ud fra den fejlagtige Antagelse, at
Mennesket er stillestaaende i sit Forhold til
Sandheden.
Mennesket vilde jo ikke jo ikke være et frit
Væsen, hvis vi gik ud fra, at han blev staaende paa
samme Punkt, og hvis vi glemte, at det enkelte
Menneskes som ogsaa hele Menneskehedens Liv
ikke er andet end en vedblivende Bevægelse fra
Mørket til Lyset, fra et lavere Sandhedstrin til et
højere, fra en Sandhed, der er mere blandet med
Vildfarelser, til en Sandhed, der er mere fri for
Vildfarelser.
Mennesket vilde ikke være frit, hvis han aldeles
ikke kendte Sandheden; heller ikke vilde han være
fri eller have Begreb om Frigørelse, hvis den
Sandhed, der skulde lede ham i hans Liv, var
bleven aabenbaret ham én Gang for alle i al sin
Renhed uden nogen Tilføjelse af Vildfarelser.
Men Mennesket staar ikke stille i sit Forhold
til Sandheden; hvert enkelt Menneske og hele
Menneskeheden lærer bestandigt hele Livet igennem
Sandheden bedre og bedre at kende og bliver mer
og mere frigjort for Vildfarelserne.
Menneskene staar derfor i et tredobbelt
Forhold til Sandheden. Nogle Sandheder er saaledes
gaaede over i deres Natur, at de er bievne den
ubevidste Aarsag til deres Handlinger; andre er de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
