- Project Runeberg -  Kristi Lære og Kirkens Lære /
447

(1894) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: André Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

447

har været stolte af i tre Aarhundreder — at
opgive alle Behagelighederne i vor Tilværelse, at
nedrive det Palads, vore Forfædre har rejst os, blot
for at vi kan have den Glæde at være med til
at nedlægge Grundstenen til det nye Hus, som
uden Tvivl først vil blive bygget længe efter vor
Tid?“ (Herzen Bind V, S. 55.)

Saaledes skrev den russiske Forfatter for næsten
et halvt Aarhundrede siden; han saa’ allerede den
Gang med profetisk Blik, hvad selv de mindst
begavede nutildags maa se, nemlig at det er umuligt
at fortsætte Livet paa den gamle Grundvold, og at
det er nødvendigt at opstille nye Former for Livet.

Der er vel næppe nogen, som vil bestride, at
det er Galskab, hvis man bliver i en Bygning, der
ikke kan bære Tagets Vægt; vi maa derfor forlade
den. Det er virkelig ikke godt muligt at tænke sig
elendigere Forhold end de, der nu om Stunder
raader i den kristelige Verden, hvor Nationerne
staar i Vaaben mod hverandre, hvor Skatterne
bestandigt forhøjes, for at Hærene kan underholdes,
hvor de arbejdende Klassers Had til de rige dagligt
vokser, hvor Krigen som et Damokles-Sværd hænger
over vore Hoveder; det er hvert Øjeblik rede til at
falde, og sikkert vil det falde før eller senere.

En Revolution kunde næppe blive mer
ødelæggende for den store Masse af Befolkningen end
Livets nuværende Orden eller snarere Uorden med
alt det unaturlige Slid og Slæb, al den Fattigdom,
Drukkenskab og Usædelighed, med alle den Krigs
Rædsler, som staar for Døren, og som i ét Aar vil
kræve større Ofre end et Aarhundredes Revolutioner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Apr 24 15:38:52 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kirkens/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free