Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
med største Lethed og Fornøjelse. Og nu saa jeg, at hun var i
Besiddelse af Organer, som i alle Henseender var analoge med dem, som
tilhørte hendes aflagte jordiske Krop, kun forædlede og forskønnede.
Denne Forandring var dog ikke saa gennemgribende, at den forandrede
hendes Skikkelse eller det karakteristiske i hendes Udseende. Hun
lignede sit forrige Jeg i saa høj Grad, at hendes gamle Venner, hvis
de havde set hende saadan, sikkert vilde have udbrudt: »Nej, saa rask
du ser ud! Hvor du har forandret dig til din Fordel!«
Jeg saa endvidere, hvorledes hun fremdeles afpassede sig til og
vænnede sig til de nye Elementer i det aandelige Liv. Hun gjorde
det uden Sindsbevægelse med filosofisk Ro, altfor optaget af Alvoren
i den Proces, som hun havde gennemgaaet, til at hellige nogen
Opmærksomhed paa sine Slægtninges Klager og Taarer.
Til hele denne Forvandling var der gaaet 21/2 Time; men nogen
bestemt Tidsfrist for Dødsprocessen gives der naturligvis ikke. Uden
at forandre min Stilling eller min aandelige Iagttagelse vedblev jeg at
betragte den nyfødte Aands Bevægelser. Saa snart hun havde vænnet
sig til de nye Elementer, som omgav hende, steg hun ved en
Viljesanstrengelse ned fra sin ophøjede Plads over Liget og gik gennem den
aabne Dør ud af Soveværelset, hvor hun saa længe havde ligget syg.
Det var Sommer, og alle Døre stod aabne, saa jeg med Blikket kunde
følge hende ud af Huset ud i det Fri. Det var cn Glæde at se, hvor
let hun skred fremad; hun bogstaveligt talt gik paa den atmosfæriske
Luft, aldeles som vi gaar paa Marken.
Straks efter at være traadt ud af Huset mødtes hun af to venlige
Aander, og da hun og de ømt havde genkendt hinanden, begyndte de
sammen at stige ret opad gennem Luften. Det var, som om de havde
gaaet en Fornøjelsestur op ad en Bjergskraaning. Jeg fulgte dem
med mit aandelige Syn, saa længe jeg kunde; men snart forsvandt de
for mig.
Jeg vendte tilbage til min sædvanlige Tilstand, men hvilken
Modsætning! I Stedet for den ungdommelige smukke Skikkelse, som jeg lige
havde set forsvinde, laa nu her det livløse kolde Lig, det Puppehylster,
som den jublende Sommerfugl nylig forlod.«
Jeg synes, at denne lians Beskrivelse af
Dødsøjeblikket er overordentlig interessant og rig paa Trøst, hvis
vi tør tro, at det, han ser, er virkeligt. Siden han skrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
