Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Bergens fjelde og røde hustage forsvandt bag
„Kvarvens" stenknauser, havde han en liden
forsmag paa det, som skulde hænde ham 15
aar senere, da han — atter paa grund af
sin djerve pen — blev jaget ud af sit
fædreland for at tilbringe hele 41 aar som en
fremmed blandt fremmede og tilslut dø i
landflygtigheden, ensom, hjælpeløs og forglemt.
Den unge kontorist hos kjøbmand K. i
Bergen hed nemlig Peter Andreas Heiberg.1)
Reisen gik til Kjøbenhavn, ved hvis
universitet han fra 1774 til 77 havde taget sine
eksaminer og som han nu ikke havde seet paa
fem aar. Men han glædede sig slet ikke til
at gjense hovedstaden; thi ogsaa her havde
han i sin tid gjort sig umulig. Hans afreise
derfra havde havt adskillig lighed med en flugt.
I de temmelig righoldige samlinger af
Heibergske breve, som nu foreligger trykt,
forekommer der paa flere steder udtalelser, som
tydelig viser, at han i aaret 1779 maa have
gjort sig skyldig i en „ungdomsubesindighed"
af en temmelig alvorlig art. Da han i 1794
frygtede for, at den berygtede politiske
eventyrer Manderfeldt vilde offentliggjøre en
skandaløs skildring af hans ungdomshistorie,
skrev han f. eks. et brev til denne, hvori det
blandt andet heder: „Da jeg dels aldrig har
nægtet og aldrig skal nægte, at der i min
ungdoms- — eller rettere sagt ~barncloms-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
