Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
en forbigaaende hende, hvis barn det var, og
hun saa med stolthed svarede, at det var
hendes, da kunde det hænde, at spørgeren lo og
sagde: „Nei, lille ven, du maa nok vente en
stund, inden du kommer langt."
Bagefter græd hun sine modige taarer,
fordi folk ikke vilde tro, at hun var moder
til sin egen søn. Ja, selv hele ti aar senere
kunde hun endnu, ret som det var, overfaldes
af de barnagtigste indfald og ængstelser25).
Hele den følsomhedens drivhus varme,
hvoraf hun fra barnsben havde været omgivet,
udviklede hos hende en overdreven følsomhed,
der bevirkede, at hun ikke befandt sig vel,
uden hun var omgivet af en slig kunstig
temperatur. En af hendes tanter udviklede
yderligere denne følsomhed ved at proppe
hende med overspændte romaner.
Det var netop føleriets og
maaneskins-sværmeriets literære glansperiode. Biohardsons
taaredryppende borgerlige romaner havde
fundet fuldt op af taarekvalte efterligninger, og
den eksalterede erotik i Rousseaus „La nouvelle
Helo’ise" havde i Tyskland ikke bare fremkaldt
„Werther", men ført til en klisset
sentimentalitet, der flommede over alle bredder.
Allerede i forlovelsesdagene var Heiberg
forarget over den læsning, hans forlovede blev
henvist ’til, og havde i den anledning
gjentagne batailler med tanten, indtil han endelig
Jægers En gammel kærlighedshistorie. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
