Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
saa, naturligvis efter aftale, sin svenske ven,
der selvfølgelig altid var hendes kavaller paa
hjemturen91).
At Heiberg ikke likte dette forhold, er
indlysende.
Vistnok faldt det ham ikke et øieblik ind,
at der var nogen fare paafærde; dertil havde
han for høie tanker om hende, og dertil var
han altfor sikker paa, at det hele fra hendes
side ikke var andet end en af de sædvanlige
heftige venskabsforbindelser,’ som han saa godt
kjendte fra før af. Sligt maatte man bare lade
gaa sin egen skjçeve gang, saa gik det nok
snart over.
Derimod havde han slet ikke den bedste
tro til Gyllembourgs hensigter92) og gav ham
derfor tydelig at forstaa, at hans hyppige
besøg ikke var ham velkomne93). Ja, selv
gamle Buntzen begyndte vistnok tilslut at ane
uraad og var ligefrem grov mod ham, efterat
Heiberg var reist94). Men Gyllembourg lod
sig ikke skræmme væk af saa lidt.
Selve situationen var jo baade pinlig og
latterlig paa en gang. Der vankede han
dag ud og dag ind i sin „vens" hus som —
hans hustrus hemmelige forlovede. Det hele
forhold var saa nedværdigende, at selv den
aller mindste portion finfølelse maatte have
bragt ham til at bryde overtvært paa den ene
eller anden maade. Men den adelige svenske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
