Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
je devienne le sacrifice de mes principes et de
la bonne cause, que de me voir plier, soit par
crainte, soit par bassesse"95). At clet, han her
kalder heltemod og sjælsstyrke, muligens kunde
flyde fra andre kilder, gik først et par aar
senere op for ham.
En af de sidste dage før afreisen talte
han med hende om, hvor udmærket hun bar
ulykken, og uforbeholdent lagde han sin
beundring for dagen. Da fik han det svar, at hun
var istand til mere end dette, at hun gjerne
vilde gaa i døden for ham, om det krævedes.
„Ak!" udbryder han, idet han bagefter mindes
disse ord, „naar jeg ikke kjendte din ædle
sjæl, jeg maatte forføres til at beskylde dig
for falskhed"96)
Havde han været lidt mere af en
menneske-kj ender, vilde han have forstaaet, at det ikke
var hykleri, men følelsen af at have
forurettet ham, der indgav hende saa stærke og
varme ord.
Saaledes taler skyldbevidstheden i et
bevæget, angergivent øieblik.
Men den bevægede stemning varer ikke
længe, og neppe er den fordunstet, før alting
gaar i det gamle gjænge. Den, som man
igaar snakkede om at gaa i døden for, er
idag til byrde som en hindring for ens
brændende ønsker, og den aften, da politibetjenten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
