Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
ynker hinanden, man blander sine taarer, og
engang i et ulykkeligt øieblik .... Tro mig!
Den, som vil være sikker paa seieren, maa
aldrig give sig i striden"101). Det hele citat
har, som man ser, selvoplevelsens faste præg,
og man tager neppe feil, naar man opfatter
det som et indirekte selvforsvar og — en
ufrivillig selvbekjendelse.
Sikkert er det i alle fald, at forholdet
udviklede sig med rivende fart efter Heibergs
afreise. Allerede 4—5 maaneder efterat de
var bleven befriet fra hans nærværelse,
forekommer der i hendes breve til Gyllembourg
sætninger som disse: „Jeg glemte den hele
øvrige verden, naar jeg blot tænkte paa, at du
var lykkelig i mine arme" og „aldrig skal
jeg-tilhøre nogen anden efterat have tilhørt dig" 102).
Samtidig har hendes breve helt igjennem
antaget et glødende lidenskabeligt præg. Det
er ikke længer den ærbare „forlovede", der
skriver, det er den passionerede elskerinde.
Alle hendes tanker dreier sig om ham, hun
kan ikke være borte fra ham en dag, uden at
plages af den heftigste længsel, hun trygler
og beder om, at han for guds skyld maa komme
snart igjen, og venter hun ham endelig, er
hun ude af sig selv af henrykkelse. Hun har
helt og holdent hengivet sig til sin lidenskab
uden betænkning og uden forbehold.
Hele det „erotiske sofisteri", som Duveyrier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
