Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
til en afdød, som han i virkeligheden aldrig
har elsket, gjennemgaar hun deres ægteskab
fra først til sidst — og fremstiller det i det
lys, hvori hun nu ser eller helst vil se det.
Ytringerne om, at han ikke havde været
forelsket i hende, bliver naturligvis et hovedpunkt,
og et stort nummer gjøres der ud af den
beslutning, hun vil have fattet i den anledning.
De var ikke ægtefolk, men bare venner —
rigtige perlevenner, og det er de endnu
naturligvis. Men saa kommer den virkelige elsker.
Den ædle Heiberg giver hende tilladelse til at
elske ham, ja mere end det: „Mere end en
gang lod du os paa den fineste maade mærke,
at du forstod vore hjerter. Især sagde du en
gang til mig i din moders nærværelse, at du
vel vidste, at om jeg endogsaa var gift med
en anden, vilde mit venskab for dig være mig
lige kjært og helligt. Hvilket indtryk disse
ord gjorde paa mig! Ja, ædehnodige H. Du
kjender mit hjerte."
Naar hun nu træder frem for ham, er det
derfor ingenlunde som den, der angrer og
beder om tilgivelse, „jeg bebreider mig intet;
thi mit venskab for dig er stedse det samme,
og det beror nu paa dig, at jeg hele min
øvrige levetid skal beundre og næsten kunde jeg
sige, dyrke dig som en skytsgud." Hun
kommer som hans „veninde" — for at sige ham,
at hun ikke kan leve uden Gyllembourg, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
