Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
hendes slægtninge tænke om ham, hvis han
vedblev paa • denne maade med at mishandle
deres elskede Sine. hvad troede han verden
vilde sige om ham?
Hans ansøgning om benaadning og hans
brev til Colbjørnsen har hun — laast ned i
sin skuffe. „Det skal ikke være mig, der
enten skal være aarsagen eller redskabet til
din vanære, det skylder jeg det venskab, jeg
endnu har tilbage for dig, det skylder jeg min
søn." Vil han først give hende hendes frihed,
ja, saa kan de altid siden tale nærmere om
den sag.
Hun vil naturligvis paa ingen maade gj øre
Heiberg ulykkelig; men hvor i al verden kan
han være ulykkelig, naar det staar i hans
magt at gjøre hende og hendes elsker
lykkelige! Det er ingen sag for ham at gjøre det,
han opofrer ingen anden derved, han støder
ikke dolken i et ædelt hjerte ved at give efter.
Det vilde derimod være tilfældet, om det
var hende, som gav efter. Det er naturligvis
derfor hun ikke kan det. Hans brev har
forvoldt hende „skrækkelig megen kummer"; men
hun vil være ædelmodig, hun vil ingen
bebreidelser gjøre ham; „den skjælvende haand,
hvormed dette brev synligen er skrevet, er en
bebreidelse, som jeg ikke kan skaane dig for."
Hun har ogsaa gjort ham bedrøvet, liun
ved det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
