Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
der kunde lian ikke blive i længden.
Jür-gensens kavde nok med at forsørge sine egne
børn, og Heiberg kunde for øieblikket
ingenting betale for ham. Han vidste jo ikke
engang, hvad hau selv skulde leve af for
fremtiden.
Endelig aabnede der sig en udvei.
Rahbek og hustru, der selv var børnløse, tilbød
at tage Johan Ludvig til sig som sin
pleie-søn — et udmærket tilbud, der blev modtaget
med begge hænder. Først da det var afgjort,
havde Heiberg brudt op fra Hamburg i den
trygge overbevisning, at alting nu var ordnet
paa den heldigste maade baade for sønnen og
ham selv.
Men ude paa Bnhedal, Gyllembourgs
diminutive gaard ved Sorø, hvor de nygifte
havde slaaet sig- ned, der var
„hvedebrødsdagenes" rus neppe rigtig fordunstet, før
hun tog til at angre sin medgj ør lighed paa
dette punkt, og allerede før den tid havde
hun saa smaat begyndt at drage gutten fra
faderen til sig og — Gyllembourg.
Hun kunde naturligvis ’besøge sin søn, saa
ofte hun vilde, naar hun var i Kjøbenhavn;
men al korrespondance havde Heiberg forbudt,
og i hendes nye hjem maatte Johan Ludvig
selvfølgelig ikke sætte sin fod.
Den sidste bestemmelse blev i
begyndelsen vistnok overholdt — dog ikke strængere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
