Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
og da de selv ingen børn havde, ønskede de
erstatning pa Heibergs bekostning.
Deraf hele brevet.
Det kunde jo tænkes, at Heiberg ikke
netop vilde være saa overordentlig villig til
at gaa ind paa disse vilkaar.
Nu vel, saa fik han tage følgerne!
„Det vilde være lettere for mig at faa
Ludvig paa mit parti, end det nogensinde vil blive
for Dem at faa ham paa Deres." „Desuden
har Deres søn havt det uheld at miste Dem,
da han endnu var lille, De er ham temmelig
fremmed. Hans moder derimod er hans eneste
fortrolige, hans eneste veninde, for hvem han
intet skjuler, end ikke sine smaa daarligheder.
Han elsker mig med en sværmerisk,
enthusia-stisk kjærlighed; han sørger over hver dag,
han ikke kan faa mig at se; den mindste
uhøflighed imod mig er en forbrydelse, han i
hele aar kan gjemme i sin erindring." Det
sidste var naturligvis et svar paa Heibergs
udtalelser om hende i brevene til sønnen.
Han ser altsaa, nu, hvorledes sagerne
staar. ’ Hvis han ikke vil give efter med det
gode, da vil naturligvis den dag ikke være
fjern, da Ludvig „glemmer de pligter, han
skylder en fader." Heller ikke for sit
personlige vedkommende kan hun love ham, at
liun „altid vil føre den samme konduite som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
