Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
skab med en stor del af samtidens fremragende
mænd, fnlgte ofte udenrigsministeren under
Napoleons felttog, var med ved flere af de
vigtigste fredsslutninger og havde i det hele
taget anledning til iagttage baade den
bevægede periodes historiske personligheder og dens
store verdensbegivenheder paa nært hold.
Men saa interessant som dette liv end
var, var det dog igrunden et ensomt liv,
fattigt paa lykke og endnu fattigere paa
kjærlighed. Der var ingen, som følte sig knyttet
til hans skjæbne, ingen,"som delte hans glæder
eller bekymringer, ingen, som længtes efter
ham, naar han var borte, ingen, som glædede
sig ved hans tilbagekomst. Han ældedes som
en ensom mand, plyndret og bestjaalet for
sit bedste eie.
Kl. 12 mødte han i sit kontor; kl. 5
forlod han det. Om aftenen kunde man se ham
paa en kafé — alene og alvorlig midt mellem
de snakkende og domino spillende gjæster.
Han sad altid for sig selv, talte aldrig til
noget menneske — og dog gik han derhen
hver eneste aften — for at faa tiden til at gaa.
Kaféen var hans „eneste tilflugt for at
forkorte tiden, der, saasom jeg befinder mig ene
i denne verden vilde hjemme hos mig selv
snart dræbe mig ved kjedsommelighed." Det
var en mager tidsfordriv; men livet havde
lært ham at være nøisom.179)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
